• SOCIAL-POESI-SKULPTUR
  • TUSHIPROGRAMMET
  • For meget og for lidt
  • Konsulenten og praktikanten
  • Om Pladask Publishing
Pladask logo

Heilsgade 4, 4.
1734 København V
DK - Danmark

T: +45 28 44 28 20
E: kontakt@pladask.dk

Om Pladask Publishing

Pladask Publishing er etableret i 2010 af Christina Matthiesen som platform for hendes litterære praksis og vision. Forlaget benytter en netværksorienteret flerstemmig redaktion, hvor flere redaktører indgår løbende og håndplukkes ud fra tekstens temperament og væsen. Tre medredaktører har dog været fast involveret siden forlagets begyndelse. Det samme har forlagets grafiker. Pladask Publishing modtager ikke manuskripter, men ideer er altid velkomne.

Forlaget deler også gerne netværk og erfaringer – bare skriv og spørg.

 

Jeg er som kunstner og forfatter optaget af rammen for litteratur foruden af selve teksten. Gennem min praksis undersøger jeg normer og følelser, særligt i forhold til ressourcer som fællesskab, penge, sprog og natur.

Nerven i mit arbejde, både når jeg skriver, og når jeg gør mine værker klar til at træde ud i verden, er en grundlæggende interesse for det på en gang frit strømmende og dialogiske. Det materialiserer sig i rammesætningen af teksten (hvem er Pladask Publishing, der lægger boggaver på bænke og holder receptioner på åbne pladser?) såvel som inden for teksten, hvor jeg indarbejder halve historier og afbrydelser i form af udbrud, direkte henvendelser og øvelser til læseren. Centralt for min praksis er ideer som fx fluxuxbevægelsens om det ufærdige værk og deltagernes rolle i kunsten og om kunstværket som undergravende og frisættende leg.

Selv om jeg i alle mine værker arbejder med at skabe en form for didaktisk interaktionstwist, en spørgende prikken til eller en uhørt anråben af læseren, ønsker jeg ikke at få læseren et bestemt sted hen, allerhøjst ind i et tekstligt kalejdoskop, hvor der forhåbentlig er plads til ny tvivl og uordentlig refleksion. Jeg stræber efter at skrive i et sprog, der er tilsyneladende hverdagsligt, men også fast og rytmisk, surrealistisk og kontrapunktisk. Klik-klok.

Instagram
Facebook
LinkedIn